Om mig

Jeg har 20+ års erfaring inden for regnskab og ledelse– og brænder for at hjælpe iværksættere, start-ups, eller scale-ups med deres økonomiske udfordringer — så virksomheden kan gøre hvad de er bedst til:  at generere mere business.

Jeg er født i Danmark, men har boet i mange år i USA og England, og har derfor international erfaring. De sidste 14 år har jeg boet igen i Danmark og har jeg hjulpet utallige firmaer med deres økonomi og/eller regnskab eller momsforhold.

Gennem mit arbejde, har jeg også assisteret udenlandske firmaer i at blive etableret i Danmark og hjulpet dem godt på vej,

Jeg har en amerikansk uddannelse, men efter jeg kom tilbage til Danmark har jeg suppleret det med en HD i Regnskab og Økonomi ved CBS/Syddansk Universitet (revisor uddannelsen).

Jeg har også en leder-, projektleder- og organisationsuddannelse, og er tilmed uddannet coach i USA.

Jeg har arbejdet i mange år i revisionsfirmaet Ecovis i København- som regnskabskonsulent. Dernæst som Senior Controller for Vivino Danmark, hvor jeg var ansvarlig for alle de europæiske virksomheder.  Vivino er et e-commerce firma, i sindsyg vækst og i de år jeg var der, udvidede vi fra 23 medarbejdere i Danmark, til over 100 medarbejdere fordelt over 10 lande, hvor jeg controllede de 8.   Udover at være ansvarlig for de konsolideret EMEA regnskab, bestod mit job også i  at udarbejde nye processer og overholde compliance — og selvfølgelig at overholde alle danske og europæiske deadlines, løn, income tax, statutory reports, VAT, punktafgifter mm.

Jeg har været løn og HR ansvarlig for alle de firmaer jeg har været økonomisk ansvarlig for, inkl. 8 forskellige lande i EU.

De brancher jeg har arbejdet med strækker sig fra håndværkere, vinsalg med varelager, e-commerce, koncern regnskab, oliebranchen, It virksomheder og kommunikationsbranchen, kupon/gavekort branchen, handels og vare, behandlere m. fl.

Jeg glæder mig til at hjælpe andre firmaer med den viden jeg har.